Flere måneder efter, at selskabet er gået konkurs sender Sø- og Handelsretten nu en bøde på hele ni millioner kr. efter konkursboet bag den frivillige kæde Ønskebørn.
Det sker ved en såkaldt udeblivelsesdom, fremgår det af en pressemeddelelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Millionbøden stammer tilbage fra marts 2023, hvor Konkurrencerådet afgjorde, at Ønskebørn havde overtrådt konkurrenceloven ved at koordinere priser, herunder markedsføring af priser for baby- og børneprodukter.